Guide til valg af højtryksrenser

Markedet for og udvalget af højtryksrensere er ekspanderet voldsomt inden for de seneste årtier, og som forbruger kan det være svært at navigere og vælge det rette produkt til ens behov, når der skal købes højtryksrenser.

I dette indlæg vil vi forsøge at klæde dig bedst muligt på, og belyse hvilken type højtryksrenser, der kunne være et godt valg alt afhængig af hvilket behov, du står med.

En højtryksrenser spænder, som nævnt, vidt og bredt i forhold til funktioner og anvendelsesmuligheder. Højtryksrenseren klarer alt fra at fjerne alger fra taget, rense beskidte fliser og til at gøre terrassen indbydende, rengøre husets facade samt rense tagrenderne, osv. Det kan også være at kloakken er stoppet, og har brug for en gang rørrensning fra højtryksrenseren. En højtryksrenser er også et ideelt redskab til bl.a. effektiv rengøring af havemøbler, biler eller hegn. Vandtrykket i en højtryksrenser ligger normalt på over 100 bar, hvilket er med til at sikre dig nem og effektiv rengøring – selv på områder med meget genstridigt snavs.

Lading Maskinforretning er officiel forhandler af Kärcher højtryksrensere – verdens førende producent og udbyder af rengøringsteknologi. Derudover er vi også forhandler af både Husqvarna højtryksrenser og STIHL højtryksrenser – to af verdens absolut førende producenter af skov-, park- og havemaskiner. Vælger du en højtryksrenser fra en af disse producenter, er du garanteret den bedste højtryksrenser – en maskine af højeste kvalitet med ekstrem driftssikkerhed, maksimal ydeevne og lang holdbarhed.

Ikke alene er Kärcher verdens førende udbyder, men det var også Kärcher, der opfandt og udviklede den første europæiske varmtvandshøjtryksrenser til professionel rengøring tilbage i 1950. 1984 blev et epokegørende år inden for rengøringsteknologi i og med at Kärcher her udviklede den første bærbare højtryksrenser HD 555 til private husholdninger. I løbet af de sidste femogtredive år, har Kärcher videreudviklet og nyudviklet hele teknologien bag højtryksrensning hvilket har konsolideret deres position som en klar nummer 1 på markedet.

Guide til valg af højtryksrenser_Lading Maskinforretning

Hvilken højtryksrenser skal jeg vælge?

En højtryksrenser i hjemmet, kan vise sig at blive helt uundværlig, når man først får den inden for dørene. Alt fra alge- og mosbegroede flisegange og tage, køretøjer, terrasser og til haveredskaber, havemøbler og persienner, klarer højtryksrenseren i en fart.

Med hensyn til hvilken højtryksrenser man skal vælge, og hvilken type og model, der vil være den bedste højtryksrenser til ens behov, så er der nogle pejlepunkter man kan stille op for sig selv inden man investerer i en højtryksrenser.

Først og fremmest kan man spørge sig selv om hvilke typer rengøringsopgaver højtryksrenseren skal kunne håndtere, og eventuelt hvor ofte man forventer at skulle anvende højtryksrenseren.

Hvis du f.eks. skal bruge en højtryksrenser til bilvask eller rensning af stakit eller havefliser, så vil samtlige maskiner i Lading Maskinforretnings sortiment kunne imødekomme disse behov. I disse tilfælde vil f.eks. STIHL RE 120 PLUS, Husqvarna PW 350 eller Kärcher HD 5/15 CX plus være oplagte valg, som du helt sikkert vil få stor gavn af i arbejdet med højtryksrensning.  

Hvis du har brug for en effektiv og højtydende højtryksrenser til industriel brug, så anbefales det at du går efter en model med endnu mere power. I dette tilfælde tilbyder Kärcher det mest varierede sortiment inden for de bedste højtryksrenser til professionel anvendelse i industrien. Har du brug for en højtryksrenser med ekstra anslagskraft på op til 500 bar i forhold til de gængse højtryksrensere, der normalt yder et max. tryk på omkring 100-150 bar, så har Kärcher ultra højtryksrenser den ekstra kraft, der får bugt med selv de mest genstridige belægninger og snavs. Kärchers ”Super Class” serie af koldtvandsrensere er produceret til og ideelle til anvendelse inden for byggeri, landbrug, industri og kommunalt brug, hvor der er brug for optimal kraft. Højt tryk, store vandmængder og alle udstyrsvarianterne i ”Super Class” serien er perfekt afbalanceret til de enkelte arbejdsopgaver.

Har du brug for råd og vejledning omkring valg af den bedste højtryksrenser til netop dit behov, så er du altid velkommen til at kontakte Lading Maskinforretnings team af fageksperter. Vi hjælper dig gerne videre i processen, så du får den bedste service og vejledning inden du vælger højtryksrenser.

Se vores store udvalg af højtryksrensere

Indkøbskurv