Løvblæser

Det første man associerer en løvblæser med, er naturligt nok et redskab til at fjerne blade og nedfaldent løv fra have og fliser, mv. Men en løvblæser besidder mange andre nyttige funktioner, der gør den til et alsidigt værktøj – både til udendørs og indendørs rengøringsopgaver.

Lading Maskinforretning er officiel forhandler af to af de førende producenter af løvblæsere: Husqvarna og STIHL.

Løvblæser fra Husqvarna og STIHL – ”borte med blæsten” i et snuptag

Hos Lading Maskinforretning har vi et rigtig stærkt sortiment af løvblæsere fra Husqvarna og STIHL. Disse producenter sikrer dig et redskab i ypperlig topkvalitet med god kraft og ergonomi.

Husqvarna blev grundlagt i Sverige helt tilbage i 1689, som en statsejet riffelfabrik og er i dag stadfæstet som en af verdens førende producenter inden for skov-, park- og haveudstyr. Fra Husqvarnas omfattende produktlinje kan bl.a. nævnes motorsave, kapmaskiner, robotplæneklippere og havetraktorer/plæneklippere.

Med hensyn til løvblæsere forhandler Husqvarna både håndholdte og rygbårne løvblæsere. Begge varianter har en høj blæsekapacitet, specialdesignede ergonomiske fordele, der letter arbejdsgangen og håndteringsegenskaberne er helt i top.

En eldrevet løvblæser kan være lige så effektiv som en benzindrevet, men vi forhandler begge typer hos Lading Maskinforretning. De eldrevne løvblæsere fra Husqvarna er udviklet med innovativ batteriteknologi, der giver dig både power og et bemærkelsesværdigt lavt støjniveau.

En batteridrevet løvblæser fra Husqvarna kan bruges til både indendørs og udendørs opgaver, f.eks. til at rengøre skure eller fjerne de faldne blade fra træerne.

De benzindrevne Husqvarna løvblæsere er, som altid, kraftfulde og pålidelige, og udstyret med Husqvarnas unikke X-TORQ®-motor. Denne specialudviklede motorteknologi reducerer den skadelige udstødning med op til 75 % og øger brændstoføkonomien med op til 20 % i forhold til tidligere modeller uden X-TORQ.

Tyske STIHL blev grundlagt i 1926, hvor grundlægger Andreas Stihl designede og håndbyggede virksomhedens første motorsav. I over 90 år har STIHL haft et kraftigt fokus på udviklingen og revolutionerende teknik. Med levering og service i over 160 lande er STIHL i dag et af de førende topbrands inden for motorredskaber til have og park, og er samtidig det mest solgte motorsavsbrand i verden.

Ligesom Husqvarna har STIHL også udviklet både håndholdte og rygbårne løvblæsere. Med en løvblæser fra STIHL bliver den traditionelle kost overflødig. Alt efter behov og arbejdsopgave, kan STIHLs løvblæsere tilpasses til både blæs og sug – helt uden brug af værktøj.

STIHLs eldrevne løvblæser er lydsvag og særdeles effektiv. Med den eldrevne løvblæser blæser du effektivt græs, løv, affald og smågrene sammen, for derefter at suge det op i den tilhørende opsamlingspose. Ka’ det være nemmere? Løvblæseren leveres med to forskellige mundstykker.

STIHLs rygbårne løvblæser er en af de stærkeste og mest støjsvage blæsere på markedet, og er helt ideel til brug på store arealer, som f.eks. idrætsanlæg og parker. Denne STIHL-model er desuden blevet tildelt den prestigefyldte Red Dot Design Award, hvilket også fortæller om denne maskines exceptionelle kvaliteter.

Lading Maskinforretning – din forhandler af Husqvarna- og STIHL-løvblæsere

Lading Maskinforretning forhandler et særdeles stærkt udvalg af Husqvarna- og STIHL-løvblæsere, der matcher ethvert behov.
Fordele ved en løvblæser:
• Samlet og logisk placering af betjeningsgreb
• Cruise control
• Høj lufthastighed og blæsekapacitet
• Nem manøvrering via det centrerede blæserrør
• Tilpasning til blæs og sug – uden brug af værktøj

Ønsker du yderlige info om løvblæser eller vores mange andre produkter, er du velkommen til at kontakte Lading Maskinforretning på tlf. 55 54 87 50 (telefontid mellem kl. 10-12 på hverdage). Du har også mulighed for at skrive til os på shop@ladingmf.dk.

Du er også velkommen i vores fysiske butik i True nær Aarhus, hvor vores stab af kvalificerede medarbejdere står klar til at hjælpe dig.